Søndag den 29. juli 2012

Endnu en feriemorgen og tidlig op!! Men hvad gør det når det første man ser (efter gemalens morgengrimme fjæs 🙂 undskyld kaptajn) er dette:
En dejlig morgen

Hurtigt får vi Bedstmor SUNDHEDS bollerne varmet og morgenkaffen lavet, for vi skal, sammen med sejlbåden Mikkeline Bork Havn, gennem slusen kl. 7.30.

Der efter går turen gennem Hvide Sande Havn, ud gennem den nylavede indsejling og ud i Vesterhavet.
Hvide Sande udsejling
Vi har Mikkeline lige bag efter:
Mikkeline

Efter ca. 8,5 timers sejllads på et Vesterhav med dønninger men ingen vind, dog let regn en stor del af tiden (vi opgav hurtigt sejlet og sejlede for motor hele vejen), ankom vi til Thyborøn.
Vi besluttede os til at gå ind i Thyborøn Havn, da der er så hyggeligt og vi synes vi havde sejlet nok for i dag. Mikkeline ville fortsætte til Lemvig.
Lige før vi nåede Limfjorden holdt det op med at regne – dejligt 🙂
Limfjorden

Lørdag den 28. juli 2012

Pyyhhhh! Allerførste feriedag og så kunne vi ikke engang selv bestemme hvornår vi skulle op!
Nå den gode grund til det var at Bedstemor og Johannes ville give rundstykker i Hvide Sande og Johannes ville hente os sammen med rundstykkerne klokken “godt 8”, ved slusen i Hvide Sande, hvor vi havde lagt til aftenen før.
Vi havde det rigtig hyggeligt, så det blev både til frokost og eftermiddagskaffe, inden vi vendte tilbage til Jawi.
Senere efter vi havde spist lækkert mad på “Cafe Marina” Under Broen og var på vej tilbage ved slusen, så vi en sæl på fjordsiden.
Jeg ved ikke om andre har set sæler i Ringkøbing Fjord, men for os var det første gang. Den så nu også ud til at den forfærdligt gerne ville gennem slusen.
Fotoet er taget med mobil telefon og ikke super godt, men man kan da lige skimte en lille sæl inden for den røde cirkel.
Sæl i Ringkøbing Fjord

Fredag den 27. juli 2012

Lige så snart klokken blev “fyraften” og Winnie og Mila var kommet med toget (de skal låne bilen de næste 3 uger, mod at køre os til Bork Havn), proviant og tøj med mere var pakket i bilen, kunne det ikke går hurtigt nok med at komme ud til Jawi.
Janni og My havde hygget sig i Jawi de sidste par dage og havde nu rømmet skibet og gjort klart til os, så vi havde 4 dejlige piger til at vinke farvel til os, inden stævnet blev vendt mod Hvide Sande.
Turen til Hvide Sande blev en hurtig motor tur, da vinden udeblev.
Fantastisk – 3 uger med vind, sejl, vand og forhåbentlig sol er lige startet 🙂
My og Mila
Kaptajn My i Jawi - Bork Havn