Farvel Sverige – vi ses nok en anden gang!

Efter en hurtig morgenkaffe, tog vi med færgen kl. 8.00. Vi valgte at tage af sted alle mand. Hele besætningen og skibshund. Så vidste vi hvad der skete og vi fik en færgetur ud af det.

Max trøster

Anholt set fra færgen

Vi sejlede tæt forbi havvindmølleparken

Havvindmøller

Fra færgen bestilte jeg en taxa, der skulle holde klar til at køre os fra færgen til Sundhedshuset i Grenå. Det gjorde den også.

Kaptajnen blev sendt i røntgen.

Dommen: Håndleddet er brækket!

Det havde de så ikke lige mulighed for at gøre noget ved i Grenå!
Jens skulle videre til Randers Sygehus.
Resten af besætningen skyndte sig at kalde en taxa og tage med færgen tilbage til Anholt. For hvor finder man lige en overnatning, når man har hund med.
Jens blev sendt med Falck til Randers og vi fik fornøjelsen af en sejltur retur til Anholt.
I Randers blev armen sat på plads af en bomstærk grønlænder og pakket godt ind i gips. Hospitalet var flinke og satte ikke Jens på gaden, men tilbød ham en overnatning på sygehuset.

Et par tusinde kroner fattigere (færgen er ret dyr), en masse besvær og en midlertidig handicappet kaptajn og endnu værre – skibsdreng.

Godt man ikke er øbo til daglig!

Da vi kom tilbage til Anholt, viste det sig at der har været endnu et uheldigt tilfælde på nabobroen. En mand har fået et ildebefindende, med mistanke om et hjertetilfælde. Heldigvis er en af sejlerne læge og er hurtigt på stedet. Han afhentes af øens ambulance. Vi håber selvfølgelig at det ikke er noget alvorligt.

Knæk og Bræk….

Er et udtryk der anvendes i skuespillerverdenen, når man ønsker nogen held og lykke.

Da vi stod op mandag morgen, vidste vi ikke hvad dagen ville bringe.

Efter at have kigget på adskillige vejrudsigter, besluttede kaptajnen sig for at udsætte Sverigesturen en enkelt dag. Vi skulle have en dase dag på Anholt.

Kahytspensionisten, skibshunden og jeg gik en tur langs øst stranden, men inden vi nåede ret langt begyndte det at regne lidt. Nå det stoppede sikkert snart. Det gjorde det, men kort tid efter regnede det kraftigt og vi blev godt våde.

Udsigt til Bagsværd
Kahytspensionisten og skibshunden

Max i kanten af Kattegat

Vi gik tilbage på Jawi, og fik et ordentligt knald – et tordenskrald der fik Max til at hoppe og der efter ryste af skræk.

Damerne hyggede sig med kortspil, mens regnen trommede på taget. Herrerne fik sig en lille lur imens. Da regnen stilnede af trængte skibshunden til at lette ben, så dæksdrengen Jens tog ham under armen for at bære han ned at trappestigen, da stævnen stak et godt stykke op over flydebroen. I mens skulle vi to andre lave frokost. Om det var regnglatte trin eller stigen der skred, vides ikke med 100% sikkerhed, men der lød et brag for ude.
En klagende mand der holdt om sin arm og en betuttet hund der sad og så undrende ud, samt en væltet stige, var det syn der mødte mig, da jeg skyndte mig for ud.
Nå men skibsdrengen afslog al hjælp, der skulle tisses. Til ilende sejlere og jeg kiggede bekymrede efter dem, da de fortsatte hen ad broen.
Senere da de vendte tilbage, kunne jeg se at armen så meget mærkelig ud. Jens indrømmede at det gjorde lidt ondt, men nu ville han have sin frokost.

Jeg fik så ringet til ø lægen, som bad os komme så han kunne kigge på den. Da der var rigeligt langt at gå, ringede vi efter Anholts eneste taxa. Denne blev kørt af en turist, da den lokale taxadame var på fastlandet og få lavet en rodbehandling. Prisen for den tur var 75 kr. pr. person, uanset turens længde.
Lægen undersøgte armen og konstaterede, at der var nok noget brækket, men den skulle naturligvis røntgen fotograferes.

Det havde han ikke udstyr til. Den flinke læge kørte os der efter tilbage til havnen, han skulle alligevel kigge efter en pakke, der skulle komme fra fastlandet.

Inden da havde han lavet en rekvisition til Sundhedshuset i Grenå. Dvs. Jens skulle med færgen kl. 8 tirsdag morgen, styrte med en taxa fra havnen og der til. Sige at han kom fra Anholt, så ville han komme forrest i rækken, så hvis han var heldig og det bare var en forstuvning, kunne nå den eneste færge retur, kl. 13.00. Det skal lige siges at færgen der sejler kl. 8, først er i Grenå kl. 11.00.

Stakkels kaptajn – han får nok en lang nat

Er Anholt en sydhavsø? Hvid sandstrand, klart søgrønt vand, dejlig solskin, badenymfer og strandløver, feriestemning og turistvarer, overpriser hos købmanden, samt salg af is fra mere eller mindre alle butikker og spisesteder langs havnekajen. Den stemning og det syn mødte os da vi stak agterstavnen ind i havnen på Anholt. Det allerstørste indtryk var dog masteskoven. Sejlbåde i alle typer og størrelser, sad som fluer på et fluepapir, klistret tæt op ad hinanden. Alle med en line agterud til enten en hækbøje, eller et hækanker.

Stranden på Anholt

Max og Jens på stranden

Aftensol over Anholt Havn

Vi sejlede fra Egense kl. 7.00 og havde en ret behagelig sejltur. Også Kattegat viste sig fra den pæne side. Det gyngede selvfølgelig lidt og den stakkels skibshund, følte at nu går verdenen da vist under og sad rystende, med et bedrøvet udtryk og hyperventilerede af skræk.

Da vi sejlede forbi Salt og Peber, så vi en sunken sejlbåd, hvor næsten kun masten stak op. Forhåbentlig er ingen menneskeliv gået tabt.

Vi nåede Anholt kl. ca. 14.00 lagde os først for enden af en af broerne, for lige at sondere mulighederne og lure af, hvordan man sætter et hækanker eller bruger en hækbøje. Det havde vi aldrig prøvet før. Hurtigt var der nogle der anbefalede os en plads og tilrådede os at bruge den, da der hurtigt ville komme flere sejlere ind.

Ganske rigtigt. Hen på eftermiddagen, kom der både i en jævn strøm. Hullerne blev fyldt ud og snart var det lag på lag uden på hinanden ved broenderne. Efter ankomsten, gik min mor (kahytspensionisten), Max og jeg over og købte en stor dejlig is, mens kaptajnen stressede af på båden. Strålende solskin og sydhavsvarme. Efter planen fortsætter vi til Sverige i morgen, nærmere bestemt Ængelholm i Skåne. Min mor og far arbejdede der, på det tidspunkt jeg blev født, så vi ville gerne se stedet igen. Efter en fantastisk solnedgang, gik vi trætte til køjs.

Blæsten går friskt over Limfjordens vande…

Nå, den var der så ikke lige i dag – blæsten altså. Der var ganske roligt vand, da vi sejlede af sted kl. 8.10 om morgenen. Dæksdrengen Jens havde været ved bageren efter rundstykker, og en morgenbasse (til sig selv)
Aggersundbroen lukkede op, lige som vi nåede der hen. Det gjorde Jerbanebroen næsten også, vi måtte dog vente lidt, men den længste ventetid havde vi i det lille stykke vand, mellem Jernbanebroen og Limfjordsbroen – begge virkede i år! Der måtte vi cirkulere rundt i en lille time, før den åbnede kl. 14.00.

Jernbanebroen virker!

Efter ålborg og en ganske begivenhedsfattig tur til Limfjordens udmunding i Kattegat, sejlede vi hurtigt ud på havet, og hurtigt ind igen. Vi valgte at lægge til i den fredelige Egense Havn, frem for den ret overfyldte Hals Havn. Det fortrød vi ikke, der er ganske dejligt. Vi ankom ca. 18.00
Vi tog dog færgen over til Hals og udnyttede de bedre indkøbsmuligheder der og lad os sige mættende aftensmad der. Det er første gang jeg har spist bredbåndspasta Bolognese i fad med smeltet ost på, under navnet Lasagne, hvor de til og med havde glemt krydderierne.

Hyggelige små huse i ålborg

og de store moderne boliger

Endelig ferie!

Efter den lange uge, som jo egentlig gik ganske hurtigt, nåede vi med en velpakket bil til Løgstør kl. ca. 17.00
Med en vis lettelse konstaterede vi, at ingen have kapret den smukke kahytsjomfru, eller Jawi. Alt stod nydeligt og ventede på os. Desuden mødte vi op til lækker aftensmad og kahytspensionisten konstaterede bestemt og uden tøven, at det var altså hende der stod for opvasken på hele turen. Vi protesterede jo selvfølgeligt højt og inderligt 🙂 🙂 :-), men nej, hun lod sig ikke rokke. øv! Tænk ikke at skulle vaske op i 3 uger!!

Limfjordens vande

Dybt Suk!

Vi ville ønske det var os der kunne blive på Jawi og nyde skønne Løgstør, men nej! Det arbejdende folk må forlade skuden og lade den heldige pensionist blive tilbage for at nyde tilværelsen og passe godt på vores Jawi.
Inden hjemturen skulle der handles lidt ind, så kahytspensionisten ikke ville omkomme af sult, inden vi nåede tilbage.

Med en næsten ferie fornemmelse i maven, kørte vi hjem. Kaptajnen, Skibshunden og jeg 🙂

Den næste uge bliver rigtig laaaaaaaang.

Styrmanden/kokken og skibshunden morgenhygger

Skibshunden Max

Løgstør dejlige Løgstør

Efter at bedstemor og Jens havde fået en god lang nattesøvn, i den meget fredelige havn ved Oddesundbroen, tog de turen til Løgstør på 6 timer. De havde talt om Glyngøre, men bestemte sig så for at det skulle være Løgstør i stedet.

Jens ringede  til mig og sagde at nu var de ankommet. Jeg skyndte  mig at pakke bilen og Max og startede så Auris’en. Vi skulle jo hente Jens, da der var endnu en uge til ferien. Max og jeg kunne så få en lille forsmag på ferien med en enkelt overnatning. Max blev lidt køresyg undervejs, og vi måtte stoppe og fortage en mindre rengøring af bilen.
Kl. 18.30 hoppede vi om bord og nød havfarernes selskab. Især skibshunden Max var lykkelig for at se sin “far”. Bedstemor fik også nogle enkelte begejstringsslik. Max – bomuldshunden, med åbenbart meget stærke hyrdegener, havde nu familien samlet igen.

Løgstør

Løgstør

Ud på Nordsøens vilde bølger!

Åhhh dvs. Nordsøen/Vesterhavet viste sig fra sin allerblideste side, da Jawi  sejlede ud af Hvide Sande Havn.

Kahytssvigerjomfruen Inga og Jens sejlede strækningen fra Hvide Sande, til den lille havn ved Oddesundbroen på 10 timer, i stille vand og solskin (Kirsten) måtte jo arbejde og kunne ikke være med. I stedet kunne Max og jeg bruge aftenen på at hygge der hjemme.

Den nye kahytsjomfru

Så sejles Jawi til Hvide Sande

Så snart Jens havde fri fra arbejde til middag, satte han kursen fra Bork Havn mod Hvide Sande. Jawi skulle ligge klar til at gå gennem slusen kl. 7.30 fredag morgen.
Hurtigt fik han ringet til den nye kahytsjomfru, så hun kunne stige på i Hvide Sande.

Det skal lige siges at den nye kahytsjomfru er hans dejlige svigermor, min søde mor, alle børnenes bedstemor, oldemor til 4 og er en superfrisk dame på snart 77 år.