Limfjordsbroen åbnede!!!

I dag sejler vi igen ind i Limfjorden.

Afgang fra Egense, der har nogle virkelig dejlige toilet- og badeforhold og desuden en rigtig fin legeplads. Det er så bare lidt ærgerligt, at klubhuset, bortset fra toiletter og bad, mere eller mindre fremstår som havnefogedens og en flok der holder til på havnen, private gemakker. Jeg prøvede på vejen ud til Sverige, at stikke hovedet indenfor, for at studere opslagstavlen og blev mødt med et kort: “Hvad mangler du”. Nu hvor vi var her igen, sad den samme flok uden for, på række langs huset og drak øl. Det vil klæde havnen hvis den fremstod som lidt mere gæstfri og hvis havnefogeden virkede lidt venligere, når han kommer rundt på runde.
Vi tog lige den korte tur over til Hals, dels for at købe ind og dels for at hente noget anbefalet medicin mod søsyge (til skibshunden)
Du godeste hvor var det meget søgræs ud for Hals og inde i selve havnen og så fik vi endda at vide, at det var meget værre i går.

Ud igen og stævnen vendt mod Aalborg og den velkendte Skudehavn, som er vores foretrukne mellemstation. Om det var fordi skibshunden kunne se land på begge sider, eller at båden ikke gyngede slet så meget, eller den kvarte tablet han labbede i sig, sammen med en klat svensk leverpostej med muskatnød der virkede – ved jeg ikke. Han rystede i starten, gispede lidt med tungen ud af halsen en times tid, og så blev han ellers væsentlig roligere – jubiii.

Ved indsejlingen til Limfjorden, ses de to store isbryder Danbjørn og Isbjørn. De ligger der midlertidigt, indtil et salg af dem er afsluttet. Den 3. isbryder Thorbjørn, er allerede solgt videre til Svendborg.

Danbjørn og Isbjørn

Selv om strækningen fra Hals til Aalborg ikke er den flotteste i Limfjorden, er der alligevel lidt at kigge på.

Store industrielle bygninger og maskineri før Aalborg. Her er det kul.

Vi var lidt spændte da vi nåede Limfjordsbroen. Hvad havde vi i vente denne gang? Hvilke grunde kunne der være til at, vi igen skulle have problemer med at komme igennem?
Ingen….. Vi slap igennem uden problemer.

Inde i Skudehavnen fik vi en fin plads ved et af broerne ud mod fjordsiden. Der var lidt mangel på strømstik, så dæksdrengen strakte ledningen og satte den i et tomt et, et stykke henne ad broen. En times tid senere, kom en mægtig stor sejlbåd ind og gled på plads, ikke langt fra strømstikket. Ejeren kom pænt og forklarede, at godt nok ejede han ikke stikket, men det var den han plejede at bruge. Så måtte dæksdrengen et stykke hen til den anden side, finde en tom plads og håbe på at der ikke kom endnu en bådejer og krævede sit ret til strøm.

Efter aftensmaden, som bestod af nemme rester, hjalp skibshunden kahytspensionisten med at vaske op. At det udløste en gang mule- og skægvask (altså på skibshunden), var han ikke helt tilfreds med. Da det senere gik over i øre-, skæg og halebørstning, måtte der et par ekstra gode godbidder til. Det skal dog lige understreges, at kahytspensionisten vasker op efterfølgende i skoldende varmt vand

Skibshunden “vasker” gryden op

Ud at lege med de store.

Vi forlader Bua, den næsten synkende skude og udsigten til det flotte, godt brugte, råde franske stålskib og vender stævnen mod vest.

Når man krydser Kattegat, er det rigtig godt at have AIS ombord (Automatic Identification System). Det går blandt andet at de store skibe kan se os på deres radar. Det er især godt, når trafikken bliver lidt hektisk

Næsten som at køre på tværs af motorvejen

De er da vist lidt større end Jawi

Her under: øverst ses hastigheden i knob, nederst vanddybden

Vi er vist ude hvor vi ikke kan bunde

Efter de ca. 12 timers sejllads til fortøjning i Egense, var der en rigtig dygtig skibshund der skulle finde en græstot i en vis fart og det kunne kun gå for langsomt.

Siden vi startede ferien, har vi på hele turen, kun haft 1 nat med regn. Der har været trusler om det mange gange, men hver gang slog solen igennem.

Kaptajnen fik lidt vand undervejs, men ellers begynde først at regne da vi kom hjem til Danmark. Vi  krydser finger for, at det ikke er gældende for den sidste uge af vores ferie.

Egense i regnvejr

Mere Bua

Jeg sover længe. Helt til kl. 8 🙂

Dagen går med afslapning og at kigge på omgivelserne.
Kaptajnen studerer vejrudsigterne på sin smartphone – en 3-4-5 vejrudsigter. For at se hvordan vejret arter sig for turen over Kattegat. De er nu aldrig enige de vejrudsigter og nogen gange passer ingen af dem. Vejret arter sig som vejret vil.
Nå, men via lidt kryds vurdering, bliver beslutningen at vi står op kl. 3 om natten, med 12 timers sejllads forude. Det er trods alt lidt bedre end kl. 0.00 dut, som vi først snakkede om.

Flere billeder fra smukke Bua:

Bua Hamn så smukt

Bua bliver mest et væld af billeder, da der var så smukt og vejret var perfekt til fotos
Det skal dog lige fortælles, at da vi gik ind i havneindløbet, så vi søredningstjenesten bugsere en gammel udrangeret fiskebåd ind. Det lignede en gammel dansk en af slagsen. Den havde fået motorproblemer, eller havari som svensken sagde, der var en af de havarerede. Den lagde til kaj lige bag os og i den tid vi var i Bua, pumpede den vand ud konstant, for ikke at havne på havnebunden. Det kunne næsten ligne at de tre gutter havde købt vraget i en brandert eller hvad min næse konstaterede, da en af dem gik forbi – i en sjov tobak rus. Nå, man skal jo ikke dømme uden at vide, det kunne jo være seriøse unge mænd, der brænder for at sætte skuden i stand.

Afgang fra Glommen i tidlig morgensol

Kaptajnen fangede denne lille svenske kutter i det tidlige morgen lys

Hyggeligt fyrtårn med svenske bygninger

De første klipper dukker op

“Udyret” i al skønheden, er atomkraftværket i baggrunden.

Vi bliver i Bua en ekstra dag. Der er lovet regn og blæst. Det vil vi lige have overstået inden vi sætter stævnen mod Danmark igen.

Glommen (Når den ene kommer hjem, er den anden lige gået)

Jeg må hellere lige sige, at internet er ikke noget man sådan bare har når man sejler. Derfor kommer opdateringerne lidt i klumper. Nogen gange er skribenten bare for doven.

Næsten i Glommen – Falkenberg i baggrunden

Glommen Havn er et hyggeligt lille sted, som vi ankom til omkring frokost tid og som vi kun skulle overnatte i.
Når skibet er fortøjret og sikret – så skal der tisses. Først skibshunden, der jo ikke som vi, har mulighed for at bruge skibets lille wc. Der næst os andre.

Skibshunden har lettet ben, nu er det kahytspensionistens tur. Hun klarer det dog uden hjælp fra kaptajnen.

Da der ikke var nærtliggende indkøbssteder, hvor man lige kunne hente morgenbrød, gik eftermiddagen med lidt hjemmebageri. Lækre morgenmadsboller (bedstemors opskrift), og dernæst en citronkage, med citronglasur – der til enhver tid slår citronhalvmånen

Max skal hjælpes ombord.

Shopping og slap a’ dag

Vi bliver en ekstra dag i Halmstad. Simpelthen fordi her er så smukt og vejret er helt fantastisk.
26 grader og helt stille.

Jawi ligger dog og vugger, for der er meget sejlads af både store og små skibe, op og ned ad Nissan å.

Hvad er op og hvad er ned?

Vi spadserer alle langs åen og over 2. bro til venstre, for at komme ind i centrum. Vores rare havnefoged har peget, skrevet, vist og forklaret retninger, butikker og spisesteder, så der er ikke noget at tage fejl af.
Vi stopper op og får en mægtig sund grøntsags-/frugtsmoothie, som skulle give masser af ny energi. Kaptajnen får sÃ¥ meget energi at får købt nye Ecco sko – de gamle var han ved at vokse neden-ud-af. Selv om han har købt nye, kan de gamle godt bruges lidt endnu – så han flotter sig også køber nye indlægssåler, til udskiftning af de gamle hullede.
Jeg finder en flot ny bluse på torvet, mens den fornuftige kahytspensionist, holder pungen lukket.
Efter en lækker sandwich frokost, vandrer vi tilbage til Jawi – i stegende sol.
Resten af dagen går med tøjvask og Jawi omdannes til tørresnore, med vasketøj blafrende i vinden.

Halmstad Gæsthamn Najaden

Efter morgenkaffen, styrede Jawi afsted over det spejlblanke vand, med kurs mod Halmstad. Denne uge har bare haft et helt fantastisk vejr, skønt det ville nu have været sjovt at få lov til at hejse storsejlet. Det er trods alt en sejlbåd vi sejler i, og dæksdrengen går jo bare hen og bliver alt for doven.

Kahytspensionisten har det stadig fint og strikker sokker på livet løs, på trods af flere nyopdagede blå mærker.
Skibshunden og logskribenten er kravlet til køjs. Agterkahytten er ultimativt det bedste sted for den lille vandskrække bomuldshund. Der ryster han ikke konstant, gisper kun lidt pga varmen og kan både spise og drikke. Det indebærer dog at jeg kun kan få lov til at stikke næsen op og følge lidt med i sejladsen, i alleryderste tilfælde, hvis vi skal undgå en megastresset lille stakkel. Ikke den sjoveste måde at tilbringe sejladsen på, men hvad gør man ikke for den lille hund. Der sker fremskridt for hver gang og vi håber med tiden at han kan blive helt glad for at sejle.

Efter ca. 6 timer, ankom vi til indsejlingen til Halmstad. Vi skulle ind ad Nissan Ã…. Vi sprang over den første lystbådehavn, der er placeret næsten ude ved udmundingen og fortsatte op ad åen.
Vi fortsatte næsten til den første bro i byen, der er det muligt at fortøje i Halmstad Gæstehamn. Vi får en superfin plads lige neden for Sjømanskyrkan og får eftermiddagsgudstjenensten med fra første parket. Salmerne synges for af en virkelig flot sopran. Det er dog den længste gudstjeneste vi har oplevet.
Det smarteste ved Sjømanskyrkan er, at om dagen er den cafe og iskiosk. Den anden halvdel af bygningen, er havnekontor, køkken, bad og toiletter. Bedre bliver det ikke.

Havnen har også den hyggeligste og mest hjælpsomme havnefoged vi har mødt.

Laxen

Efter en stille og rolig morgenkaffe, tog kahytspensionisten og jeg bussen til ængeholm. Vi ville lave en lille ose-/shoppetur, som kaptajnen alligevel ikke har tålmodighed til. Det blev nu mest til ose, men det var rigtig hyggeligt.
Vi fik en god frokost på det lille bageri, vi besøgte tidligere og tog så turistbåden Laxen, tilbage til havnen. Det var en rigtig lækker lille sejltur, på ca. 40 minutter. Ren idyl.

Da vi kom tilbage til havnen, kom det frivillige brandværn og lavede redningsøvelser i vandet. Det var øvelser – 2 mand skiftedes til at være den forulykkede, mens 3 var på land.
Vi kiggede godt efter, i tilfælde af at kahytspensionisten, skulle få lyst til endnu en dukkert.

Resten af dagen gik med afslapning og hygge,

Nyvång, Skåne

I dag lejede vi en bil og gjorde det der er det egentlige formål med turen. Foruden at sejle – naturligvis. Vi besøgte den by vi boede i, da jeg kom til verden den 26. august 1958, på Ængelholm Lazaret.
Kahytspensionisten, som er rigtig meget øm efter i går, var spændt på hvor meget hun ville genkende. I starten var det ikke så meget, men der dukkede mere og mere op undervejs.

Nyvång er en lille by, ikke så langt fra Ængelholm, hvor der tidligere hovedsageligt har været kulminedrift. Min far og mor var blandt de mange danskere, der tog til Sverige for at arbejde der, midt/sidst 50’erne.

Vejen hvor vi boede.

Det hus vi boede i er revet ned, men dette er helt magen til. Vi boede stuen til venstre. Den lille bygning i venstre nederste hjørne, er toiletbygningen.

Min far blev i en periode en af de utroligt hårdtarbejdende minearbejdere i Nyvangs Gruv, hvor de gravede/hakkede kul ud, i ned til 150 m dybde

Den skakt min far arbejdede i

Slaggerbjerget som mor straks genkendte.

Minen i Nyvång havde desværre ikke åbent, så vi kørte videre til minen i Ã…storp, som havde samme ejer som den i Nyvång. Der kunne vi se en udstilling om hvordan forholdende var i minen.

Min far har lagt i samme stilling, som på billedet her under og gravet kul, men blev siden oplært i sprængning og blev minesprænger. Nok ikke det mest ufarlige job at have.

Min mor kunne genkende både komfuret og kakkelovnen, som var magen til det de havde i lejligheden.

   

Efter museumsbesøget spiste vi en lækker frokostbuffet, hvor maden var kylling med udenlandsk – måske tyrkisk – islæt.
Det var virkelig lækkert.
Der næst fik vi lavet lidt af det tungere indkøb, nu vi havde bilen.
Det har været rigtig spændende at lære lidt om sin fortid og jeg tror mor var også nød det. Der dukkede flere og flere minder op.
Det sjove var at hun kun havde været i den ene halvdel af den lille by, som er delt af en jernbane. Den anden halvdel af byen, blandede man sig ikke med. Nu så hun så den del for første gang.

Kahytspensionistens vandgang

Nu bagefter kan vi godt grine lidt af det og lave sjov, men i situationen var det ikke spor morsomt.
Kahytspensionisten faldt i havnen.
Hun stod tidligt op for at gå i bad, men trådte forkert da hun skulle fra borde. Helt fantastisk heldigt får hun “kun” en mega blå balle, der oppe hvor ryggen begynder at blive fræk :-), en lille bule i hovedet og en grundig forskrækkelse.
Kaptajn og skibshund var gået i land, på fælles morgentissetur og jeg sov min sødeste søvn, med skumpropper i ørerne og hørte absolut intet.
Kaptajn og hund hørte nogen råbe om hjælp og skyndte sig tilbage, men heldigvis var der en flink og hurtig svensker på nabobåden, som fik hjulpet min stakkels mor op. Jeg vågner først, da de kommer om bord på Jawi og den chokerede kahytspensionist, står rystende og ligner en druknet mus uden for cockpittet. Halvblind uden briller og med søvn i øjnene, får jeg fundet tørt tøj, håndklæde og shampoo til hende og sender hende op i bad. Jens får fisket toilettaske med mere op fra vandet, mens jeg selv får tøj på. Desværre ligger hendes briller nu på bunden af havnen. Heldigt nok var det hendes reservebriller og det kan ikke betale sig at dykke efter dem.
Jeg skynder mig op til klubhusets badeafdeling og sikrer mig at hun er ok. De forslåede steder inspiceres og på trods af de flotte farver, der efterhånden breder sig over den ene balle, er der ikke slået hul, eller brækkede lemmer.

Hun har taget den med ro i løbet af dagen. Er godt stiv og øm i den snart 80 årige krop, men er stadig ved godt mod. Hun er sej – hende kahytspensionisten.
Vi havde smuglet en six-pack god dansk øl ind i Sverige. Den blev foræret til den svenske redningsmand, med det resultat at de gange han er gået forbi siden, viser han tomlen op.

Her sidder hun og nyder solen om eftermiddagen efter uheldet.

Max blev hjemme og passede på hende, mens Jens og jeg tog til staden (Ængelholm) for at købe ind og skaffe noget svensk internet. Vi tog bussen og havde kontanter parat til den. Det bruger de ikke i Sveriges land og da chaufføren ikke gad vente på at vi fik fundet Visa/Dankortet frem, fik vi en gratis tur på ca. 4,5 km. Flink mand.
Da vi fik købt rigeligt med varer, tog vi en taxa tilbage – så var de penge ikke længere sparet.

Et af indkøbene var yderst lækkert marineret kød, som blev tilberedt på grillen. Så kahytspensionistens kommentar til sengetid var: “Det har, trods dårlig start, alligevel været en god dag”.

Det er hårdt at være skibshund

Udsigt fra den overdækkede grillplads

Udsigt fra den overdækkede grillplads

Kaptajnen og skibshunden