Vi flytter skibe

Pga. den ca. 10 timer lange sejltur fra Anholt til Ængeholm, stod vi igen op kl. 3 om natten, så vi kunne sejle kl. 4.
Da havnen som vanligt var godt fyldt, skulle der lige “skubbes” ind par sejlskibe til side, som havde lagt sig på tværs, bag de der havde lagt til bro. De spærrede for videre sejlads. Vi havde nu talt med først skib, som havde givet beskeden videre til den næste.

Sejlerfolk er dejlige og hjælpsomme.

Der var da også kun smil og god tur til os, trods det usandsynligt tidlige tidspunkt.

Da vores skibshund er en usandsynlig dårlig skibshund, kravlede han og jeg til køjs, straks efter start. (God undskyldning for at sove videre 😉
Nej, faktisk havde vi dagen får fundet ud af, at det er det eneste sted han ikke ryster af skræk. Han nøjedes med at gispe.
I løbet af den 10 timer lange sejltur, var han blevet så rolig at han ikke længere gispede, men faldt i søvn – helt afslappet. Så man jo tage med, at man er lukket inde i agterkahytten i de mange timer, kun med udgangstilladelse til toiletbesøg og smøring af frokost til Kaptajen.
Havet var nu også fantastisk rolig. Ingen vind, så turen gik endnu en gang for motor.

Sverige i sigtehavn

Efter den lange indsejling ind i bugten, fandt vi Rønne Ã… udløbet, som også er indsejling til Ængelholm Havn. Der er virkelig smukt. Dejlig havn, gode faciliteter, masser af pladser og rigtig flinke svenskere.

Der var især en der var glad for at komme i land. Efter at have holdt sig i 10 timer, vidste den dygtige lille hund, næsten ikke hvilket ben den skulle lette, da den endelig nået græsset.

Udsigt til Skålderviken, som ligger nær ved havnen

Indsejlingen i Rønne Ã…

Indsejlingen i Rønne Ã…

Indsejlingen til Rønne Ã…

Havnen i sigte

En del af havnen

Dag sluttede af med at jeg bagte boller til næste dags morgenmad. De blev dog lige prøvesmagt til aftenskaffen, mens de stadig var lune.
Trods primitiv “bageovn” blev resultatet rigtig godt.

De lækre morgenboller

Ovnen med silikoneindlæg

Ikke et tidspunkt for hunde og mennesker

Klokken 3 om natten ringer vækkeuret, men smukt er det. Solen titter så småt op over horisonten. Med halvåbne øjne og morgenhår, drikker vi morgenkaffe og gør skibet klar. Hunden luftes og vi stævner ud med kursen mod Anholt.
Grunden til den tidlige afgang er at Anholt er berømt for overfyldt havn. Så hvis det er muligt at ankomme før frokost, er det langt det bedste, hvis man skal gøre sig håb om at få en nogenlunde plads.

Ganske rigtigt. Trods ankomst kl. 11.30, var der ikke ret mange huller i rækkerne. MEN – vi fandt sommeren! Den sommer som hele Danmark efterlyser, den er på Anholt – det var stegende varmt og vi måtte lave skygge på båden. Vi gik jo fra polartemperaturer til Sydhavsklima 🙂 og var slet ikke varmevant.

Efter en lille tur rundt på havnen og en ispind i solen, har vi ellers bare nydt det gode vejr. I morgen skal vi lige så tidligt op og så går turen til Sverige.

Egense

Oprindeligt var det planen at sejle til Anholt i dag, men synes at der var lige rigelig vind til 8 timers sejlads og vi var enige om at vente til tirsdag, med den etape.)

Hviledagen (for at bruge cykelsports termer) blev brugt af min mor – alias kahytspensionisten og jeg – til en lille færge- og indkøbstur til Hals. Den var nu en anelse kedelig, for åbenbart bruger Halserne (hedder de sådan?) på fest og ballade, for mange holder lukket om mandagen.
Vi fik dog set en Meny butik indefra og fik handlet lidt fødevarer, inden det igen gik retur med færgen.

Egense er en dejlig lille havn, med fine faciliteter, som vi foretrækker frem for Hals.

Skibshunden Max – Enehersker på Jawi

Max med kahytspensionisten Inga og en ny ven i Egense

Egense idyl

Egense idyl

Skibshunden er da ikke forkælet? Altid spændende hvilken ende man vågner op til 🙂

Limfjordsbroen

Sov godt til kl. 7:30 og dæksdrengen Jens, som også er kaptajn og i år er forfremmet fra 3. styrmand til 2. styrmand (1. styrmand er det fantastiske selvstyr han har monteret), havde hentet rundstykker til morgenkaffen.
Rustbankeren startede lystigt med bankeriet, endnu før vi var færdig med morgenkaffen. Sikkert en meget populær mand, hos naboerne.

Os af sted med kurs mod Egense.
Jernbanebroen åbnede kort tid efter vores ankomst til denne og så skulle vi igennem Limfjordsbroen….

Den åbne jernbanebro 😉

Vi var der i god tid. Klokken var ca. 9:00, men åh……

Et andet skib kalder Limfjordsbroen for at høre hvornår den åbner – Svaret: “Bommene til bilerne kan ikke gå ned, motoren er i stykker. Måske kl. 10, hvis der kommer en elektriker. Jeg skal lige undersøge sagen.”
De der kender os ved, at netop som vi skulle sejle gennem samme bro i 2013 på vej hjem fra ferie, gik den helt i stykker. Vi måtte betale en ekstra sum penge for at få masten af Jawi og få den transporteret til Skudehavnen, hvor den igen blev sat på.

Så vi er ikke helt gode venner med Limfjordsbroen.

Vi lagde os ind til kaj og fik en hyggesludder med Gitte og Stig fra Bork, som tilfældigvis lagde til foran os.

Den degraderede 1. styrmand og deltidskok, samt skibshundetrøster og skribent Kirsten – ved kajen i Aalborg

Heldigvis gik det ikke så galt denne gang. 11:45 blev broen åbnet og et mylder af sejlskibe i alle størrelse sejlede hurtigt igennem

Small Ships race for at komme først igennem

Vel ankommen til Egense og med aftensmad (levninger) på bordet, kunne vi igen slappe af, se vejrudsigten for de kommende dage og nyde solen – inden næste regnbyge.

Atter på farten.

I 2014 ville vi have sejlet til Sverige, men som beskrevet i tidligere indlæg, lykkedes det ikke. Kaptajnen faldt med skibshunden og brækkede armen. Der skete heldigvis ikke noget med hunden 🙂

Nu prøver vi så igen. Jens og kahytspensionisten Inga (svigermor) har sejlet Jawi til Løgstør ugen før. Kahytspenstionisten har i løbet af ugen, ageret skibsvagt, kaptajn, kok og dæksdreng.
Da vi så endelig fik ferie fredag den 15. hoppede vi glade ombord, fik habengut og mad stuvet af vejen og gjorde klar til at gå lørdag morgen.

Kaffe og kiks – så er alt godt!

Vi sejler af sted mod Aalborg og vil overnatte i Skudehavnen. Der har vi været før og kan godt li’ freden og roen der, i forhold til de andre tætpakkede Aalborgske marinaer.
Det var nu så som så med roen. En stålskibsejer havde valgt eftermiddagen til at få banket rust af skuden og en flok unge, livlige mænd, kom i stor motorbåd og havde en fest. Nå, det var nu helt ok. Rustbankeren holdt op efter aftensmaden og de unge mennesker morede sig bare herligt.
Da vi skulle sove, smed kahytspensionisten høreapparatet og vi andre proppede ørepropper i ørerne og så sov vi alle hele natten.

Smuk 3-mastet fra struer