På havet igen
Tidligt næste morgen siger vi på gensyn til mor, svigermor, bedstemor, oldemor og pensionistkahytsjomfruen Inga og skibshunden Max, som kører ad landevejen hjem til Hvide Sande.
Vi andre rigger til og sammen med sejlbåden Mussi, tager vi afsked med Thyborøn, der tager sig usædvanligt smuk ud, i den tidlige morgensol og med spejlblankt vand.
Turen på havet gik helt uden problemer. Der kom lidt flere bølger på havet som dagen tog til, men stadig stille og rolige.
Efter en rolig sejlads ankommer vi til Hvide Sande, ringer efter den tidligere besætning og især skibshunden tager i mod med store, våde velkomstkys
Vi kommer gennem slusen og sejler om til Hvide Sande lystbådehavn. Mussi sejler videre til Bork Havn. Vi skal dog lige have en aftensmad og bad hos den dejlige pensionist og takke hende for dejligt og behageligt selskab på turen og for de mange opvaske hun har taget.
Dernæst vil vi overnatte i Jawi, inden vi sejler det sidste stykke hjem til Bork
0 kommentarer