Limfjordsbroen åbnede!!!
I dag sejler vi igen ind i Limfjorden.
Afgang fra Egense, der har nogle virkelig dejlige toilet- og badeforhold og desuden en rigtig fin legeplads. Det er så bare lidt ærgerligt, at klubhuset, bortset fra toiletter og bad, mere eller mindre fremstår som havnefogedens og en flok der holder til på havnen, private gemakker. Jeg prøvede på vejen ud til Sverige, at stikke hovedet indenfor, for at studere opslagstavlen og blev mødt med et kort: “Hvad mangler du”. Nu hvor vi var her igen, sad den samme flok uden for, på række langs huset og drak øl. Det vil klæde havnen hvis den fremstod som lidt mere gæstfri og hvis havnefogeden virkede lidt venligere, når han kommer rundt på runde.
Vi tog lige den korte tur over til Hals, dels for at købe ind og dels for at hente noget anbefalet medicin mod søsyge (til skibshunden)
Du godeste hvor var det meget søgræs ud for Hals og inde i selve havnen og så fik vi endda at vide, at det var meget værre i går.
Ud igen og stævnen vendt mod Aalborg og den velkendte Skudehavn, som er vores foretrukne mellemstation. Om det var fordi skibshunden kunne se land på begge sider, eller at båden ikke gyngede slet så meget, eller den kvarte tablet han labbede i sig, sammen med en klat svensk leverpostej med muskatnød der virkede – ved jeg ikke. Han rystede i starten, gispede lidt med tungen ud af halsen en times tid, og så blev han ellers væsentlig roligere – jubiii.
Ved indsejlingen til Limfjorden, ses de to store isbryder Danbjørn og Isbjørn. De ligger der midlertidigt, indtil et salg af dem er afsluttet. Den 3. isbryder Thorbjørn, er allerede solgt videre til Svendborg.
Danbjørn og Isbjørn
Selv om strækningen fra Hals til Aalborg ikke er den flotteste i Limfjorden, er der alligevel lidt at kigge på.
Store industrielle bygninger og maskineri før Aalborg. Her er det kul.
Vi var lidt spændte da vi nåede Limfjordsbroen. Hvad havde vi i vente denne gang? Hvilke grunde kunne der være til at, vi igen skulle have problemer med at komme igennem?
Ingen….. Vi slap igennem uden problemer.
Inde i Skudehavnen fik vi en fin plads ved et af broerne ud mod fjordsiden. Der var lidt mangel på strømstik, så dæksdrengen strakte ledningen og satte den i et tomt et, et stykke henne ad broen. En times tid senere, kom en mægtig stor sejlbåd ind og gled på plads, ikke langt fra strømstikket. Ejeren kom pænt og forklarede, at godt nok ejede han ikke stikket, men det var den han plejede at bruge. Så måtte dæksdrengen et stykke hen til den anden side, finde en tom plads og håbe på at der ikke kom endnu en bådejer og krævede sit ret til strøm.
Efter aftensmaden, som bestod af nemme rester, hjalp skibshunden kahytspensionisten med at vaske op. At det udløste en gang mule- og skægvask (altså på skibshunden), var han ikke helt tilfreds med. Da det senere gik over i øre-, skæg og halebørstning, måtte der et par ekstra gode godbidder til. Det skal dog lige understreges, at kahytspensionisten vasker op efterfølgende i skoldende varmt vand
Skibshunden “vasker” gryden op
Hello Jens,
some weeks ago me and some kids from Germany were sailing with you on your boat. You took some pictures of the kids and they would love to see them. Can you send them to my e-mail adress?
Thanks again for taking us, it was a pleasure!
Greetings, Vera