Bua Hamn så smukt

Bua bliver mest et væld af billeder, da der var så smukt og vejret var perfekt til fotos
Det skal dog lige fortælles, at da vi gik ind i havneindløbet, så vi søredningstjenesten bugsere en gammel udrangeret fiskebåd ind. Det lignede en gammel dansk en af slagsen. Den havde fået motorproblemer, eller havari som svensken sagde, der var en af de havarerede. Den lagde til kaj lige bag os og i den tid vi var i Bua, pumpede den vand ud konstant, for ikke at havne på havnebunden. Det kunne næsten ligne at de tre gutter havde købt vraget i en brandert eller hvad min næse konstaterede, da en af dem gik forbi – i en sjov tobak rus. Nå, man skal jo ikke dømme uden at vide, det kunne jo være seriøse unge mænd, der brænder for at sætte skuden i stand.

Afgang fra Glommen i tidlig morgensol

Kaptajnen fangede denne lille svenske kutter i det tidlige morgen lys

Hyggeligt fyrtårn med svenske bygninger

De første klipper dukker op

“Udyret” i al skønheden, er atomkraftværket i baggrunden.

Vi bliver i Bua en ekstra dag. Der er lovet regn og blæst. Det vil vi lige have overstået inden vi sætter stævnen mod Danmark igen.

Glommen (Når den ene kommer hjem, er den anden lige gået)

Jeg må hellere lige sige, at internet er ikke noget man sådan bare har når man sejler. Derfor kommer opdateringerne lidt i klumper. Nogen gange er skribenten bare for doven.

Næsten i Glommen – Falkenberg i baggrunden

Glommen Havn er et hyggeligt lille sted, som vi ankom til omkring frokost tid og som vi kun skulle overnatte i.
Når skibet er fortøjret og sikret – så skal der tisses. Først skibshunden, der jo ikke som vi, har mulighed for at bruge skibets lille wc. Der næst os andre.

Skibshunden har lettet ben, nu er det kahytspensionistens tur. Hun klarer det dog uden hjælp fra kaptajnen.

Da der ikke var nærtliggende indkøbssteder, hvor man lige kunne hente morgenbrød, gik eftermiddagen med lidt hjemmebageri. Lækre morgenmadsboller (bedstemors opskrift), og dernæst en citronkage, med citronglasur – der til enhver tid slår citronhalvmånen

Max skal hjælpes ombord.

Shopping og slap a’ dag

Vi bliver en ekstra dag i Halmstad. Simpelthen fordi her er så smukt og vejret er helt fantastisk.
26 grader og helt stille.

Jawi ligger dog og vugger, for der er meget sejlads af både store og små skibe, op og ned ad Nissan å.

Hvad er op og hvad er ned?

Vi spadserer alle langs åen og over 2. bro til venstre, for at komme ind i centrum. Vores rare havnefoged har peget, skrevet, vist og forklaret retninger, butikker og spisesteder, så der er ikke noget at tage fejl af.
Vi stopper op og får en mægtig sund grøntsags-/frugtsmoothie, som skulle give masser af ny energi. Kaptajnen får sÃ¥ meget energi at får købt nye Ecco sko – de gamle var han ved at vokse neden-ud-af. Selv om han har købt nye, kan de gamle godt bruges lidt endnu – så han flotter sig også køber nye indlægssåler, til udskiftning af de gamle hullede.
Jeg finder en flot ny bluse på torvet, mens den fornuftige kahytspensionist, holder pungen lukket.
Efter en lækker sandwich frokost, vandrer vi tilbage til Jawi – i stegende sol.
Resten af dagen går med tøjvask og Jawi omdannes til tørresnore, med vasketøj blafrende i vinden.

Halmstad Gæsthamn Najaden

Efter morgenkaffen, styrede Jawi afsted over det spejlblanke vand, med kurs mod Halmstad. Denne uge har bare haft et helt fantastisk vejr, skønt det ville nu have været sjovt at få lov til at hejse storsejlet. Det er trods alt en sejlbåd vi sejler i, og dæksdrengen går jo bare hen og bliver alt for doven.

Kahytspensionisten har det stadig fint og strikker sokker på livet løs, på trods af flere nyopdagede blå mærker.
Skibshunden og logskribenten er kravlet til køjs. Agterkahytten er ultimativt det bedste sted for den lille vandskrække bomuldshund. Der ryster han ikke konstant, gisper kun lidt pga varmen og kan både spise og drikke. Det indebærer dog at jeg kun kan få lov til at stikke næsen op og følge lidt med i sejladsen, i alleryderste tilfælde, hvis vi skal undgå en megastresset lille stakkel. Ikke den sjoveste måde at tilbringe sejladsen på, men hvad gør man ikke for den lille hund. Der sker fremskridt for hver gang og vi håber med tiden at han kan blive helt glad for at sejle.

Efter ca. 6 timer, ankom vi til indsejlingen til Halmstad. Vi skulle ind ad Nissan Ã…. Vi sprang over den første lystbådehavn, der er placeret næsten ude ved udmundingen og fortsatte op ad åen.
Vi fortsatte næsten til den første bro i byen, der er det muligt at fortøje i Halmstad Gæstehamn. Vi får en superfin plads lige neden for Sjømanskyrkan og får eftermiddagsgudstjenensten med fra første parket. Salmerne synges for af en virkelig flot sopran. Det er dog den længste gudstjeneste vi har oplevet.
Det smarteste ved Sjømanskyrkan er, at om dagen er den cafe og iskiosk. Den anden halvdel af bygningen, er havnekontor, køkken, bad og toiletter. Bedre bliver det ikke.

Havnen har også den hyggeligste og mest hjælpsomme havnefoged vi har mødt.

Laxen

Efter en stille og rolig morgenkaffe, tog kahytspensionisten og jeg bussen til ængeholm. Vi ville lave en lille ose-/shoppetur, som kaptajnen alligevel ikke har tålmodighed til. Det blev nu mest til ose, men det var rigtig hyggeligt.
Vi fik en god frokost på det lille bageri, vi besøgte tidligere og tog så turistbåden Laxen, tilbage til havnen. Det var en rigtig lækker lille sejltur, på ca. 40 minutter. Ren idyl.

Da vi kom tilbage til havnen, kom det frivillige brandværn og lavede redningsøvelser i vandet. Det var øvelser – 2 mand skiftedes til at være den forulykkede, mens 3 var på land.
Vi kiggede godt efter, i tilfælde af at kahytspensionisten, skulle få lyst til endnu en dukkert.

Resten af dagen gik med afslapning og hygge,

Nyvång, Skåne

I dag lejede vi en bil og gjorde det der er det egentlige formål med turen. Foruden at sejle – naturligvis. Vi besøgte den by vi boede i, da jeg kom til verden den 26. august 1958, på Ængelholm Lazaret.
Kahytspensionisten, som er rigtig meget øm efter i går, var spændt på hvor meget hun ville genkende. I starten var det ikke så meget, men der dukkede mere og mere op undervejs.

Nyvång er en lille by, ikke så langt fra Ængelholm, hvor der tidligere hovedsageligt har været kulminedrift. Min far og mor var blandt de mange danskere, der tog til Sverige for at arbejde der, midt/sidst 50’erne.

Vejen hvor vi boede.

Det hus vi boede i er revet ned, men dette er helt magen til. Vi boede stuen til venstre. Den lille bygning i venstre nederste hjørne, er toiletbygningen.

Min far blev i en periode en af de utroligt hårdtarbejdende minearbejdere i Nyvangs Gruv, hvor de gravede/hakkede kul ud, i ned til 150 m dybde

Den skakt min far arbejdede i

Slaggerbjerget som mor straks genkendte.

Minen i Nyvång havde desværre ikke åbent, så vi kørte videre til minen i Ã…storp, som havde samme ejer som den i Nyvång. Der kunne vi se en udstilling om hvordan forholdende var i minen.

Min far har lagt i samme stilling, som på billedet her under og gravet kul, men blev siden oplært i sprængning og blev minesprænger. Nok ikke det mest ufarlige job at have.

Min mor kunne genkende både komfuret og kakkelovnen, som var magen til det de havde i lejligheden.

   

Efter museumsbesøget spiste vi en lækker frokostbuffet, hvor maden var kylling med udenlandsk – måske tyrkisk – islæt.
Det var virkelig lækkert.
Der næst fik vi lavet lidt af det tungere indkøb, nu vi havde bilen.
Det har været rigtig spændende at lære lidt om sin fortid og jeg tror mor var også nød det. Der dukkede flere og flere minder op.
Det sjove var at hun kun havde været i den ene halvdel af den lille by, som er delt af en jernbane. Den anden halvdel af byen, blandede man sig ikke med. Nu så hun så den del for første gang.

Kahytspensionistens vandgang

Nu bagefter kan vi godt grine lidt af det og lave sjov, men i situationen var det ikke spor morsomt.
Kahytspensionisten faldt i havnen.
Hun stod tidligt op for at gå i bad, men trådte forkert da hun skulle fra borde. Helt fantastisk heldigt får hun “kun” en mega blå balle, der oppe hvor ryggen begynder at blive fræk :-), en lille bule i hovedet og en grundig forskrækkelse.
Kaptajn og skibshund var gået i land, på fælles morgentissetur og jeg sov min sødeste søvn, med skumpropper i ørerne og hørte absolut intet.
Kaptajn og hund hørte nogen råbe om hjælp og skyndte sig tilbage, men heldigvis var der en flink og hurtig svensker på nabobåden, som fik hjulpet min stakkels mor op. Jeg vågner først, da de kommer om bord på Jawi og den chokerede kahytspensionist, står rystende og ligner en druknet mus uden for cockpittet. Halvblind uden briller og med søvn i øjnene, får jeg fundet tørt tøj, håndklæde og shampoo til hende og sender hende op i bad. Jens får fisket toilettaske med mere op fra vandet, mens jeg selv får tøj på. Desværre ligger hendes briller nu på bunden af havnen. Heldigt nok var det hendes reservebriller og det kan ikke betale sig at dykke efter dem.
Jeg skynder mig op til klubhusets badeafdeling og sikrer mig at hun er ok. De forslåede steder inspiceres og på trods af de flotte farver, der efterhånden breder sig over den ene balle, er der ikke slået hul, eller brækkede lemmer.

Hun har taget den med ro i løbet af dagen. Er godt stiv og øm i den snart 80 årige krop, men er stadig ved godt mod. Hun er sej – hende kahytspensionisten.
Vi havde smuglet en six-pack god dansk øl ind i Sverige. Den blev foræret til den svenske redningsmand, med det resultat at de gange han er gået forbi siden, viser han tomlen op.

Her sidder hun og nyder solen om eftermiddagen efter uheldet.

Max blev hjemme og passede på hende, mens Jens og jeg tog til staden (Ængelholm) for at købe ind og skaffe noget svensk internet. Vi tog bussen og havde kontanter parat til den. Det bruger de ikke i Sveriges land og da chaufføren ikke gad vente på at vi fik fundet Visa/Dankortet frem, fik vi en gratis tur på ca. 4,5 km. Flink mand.
Da vi fik købt rigeligt med varer, tog vi en taxa tilbage – så var de penge ikke længere sparet.

Et af indkøbene var yderst lækkert marineret kød, som blev tilberedt på grillen. Så kahytspensionistens kommentar til sengetid var: “Det har, trods dårlig start, alligevel været en god dag”.

Det er hårdt at være skibshund

Udsigt fra den overdækkede grillplads

Udsigt fra den overdækkede grillplads

Kaptajnen og skibshunden

Vi flytter skibe

Pga. den ca. 10 timer lange sejltur fra Anholt til Ængeholm, stod vi igen op kl. 3 om natten, så vi kunne sejle kl. 4.
Da havnen som vanligt var godt fyldt, skulle der lige “skubbes” ind par sejlskibe til side, som havde lagt sig på tværs, bag de der havde lagt til bro. De spærrede for videre sejlads. Vi havde nu talt med først skib, som havde givet beskeden videre til den næste.

Sejlerfolk er dejlige og hjælpsomme.

Der var da også kun smil og god tur til os, trods det usandsynligt tidlige tidspunkt.

Da vores skibshund er en usandsynlig dårlig skibshund, kravlede han og jeg til køjs, straks efter start. (God undskyldning for at sove videre 😉
Nej, faktisk havde vi dagen får fundet ud af, at det er det eneste sted han ikke ryster af skræk. Han nøjedes med at gispe.
I løbet af den 10 timer lange sejltur, var han blevet så rolig at han ikke længere gispede, men faldt i søvn – helt afslappet. Så man jo tage med, at man er lukket inde i agterkahytten i de mange timer, kun med udgangstilladelse til toiletbesøg og smøring af frokost til Kaptajen.
Havet var nu også fantastisk rolig. Ingen vind, så turen gik endnu en gang for motor.

Sverige i sigtehavn

Efter den lange indsejling ind i bugten, fandt vi Rønne Ã… udløbet, som også er indsejling til Ængelholm Havn. Der er virkelig smukt. Dejlig havn, gode faciliteter, masser af pladser og rigtig flinke svenskere.

Der var især en der var glad for at komme i land. Efter at have holdt sig i 10 timer, vidste den dygtige lille hund, næsten ikke hvilket ben den skulle lette, da den endelig nået græsset.

Udsigt til Skålderviken, som ligger nær ved havnen

Indsejlingen i Rønne Ã…

Indsejlingen i Rønne Ã…

Indsejlingen til Rønne Ã…

Havnen i sigte

En del af havnen

Dag sluttede af med at jeg bagte boller til næste dags morgenmad. De blev dog lige prøvesmagt til aftenskaffen, mens de stadig var lune.
Trods primitiv “bageovn” blev resultatet rigtig godt.

De lækre morgenboller

Ovnen med silikoneindlæg

Ikke et tidspunkt for hunde og mennesker

Klokken 3 om natten ringer vækkeuret, men smukt er det. Solen titter så småt op over horisonten. Med halvåbne øjne og morgenhår, drikker vi morgenkaffe og gør skibet klar. Hunden luftes og vi stævner ud med kursen mod Anholt.
Grunden til den tidlige afgang er at Anholt er berømt for overfyldt havn. Så hvis det er muligt at ankomme før frokost, er det langt det bedste, hvis man skal gøre sig håb om at få en nogenlunde plads.

Ganske rigtigt. Trods ankomst kl. 11.30, var der ikke ret mange huller i rækkerne. MEN – vi fandt sommeren! Den sommer som hele Danmark efterlyser, den er på Anholt – det var stegende varmt og vi måtte lave skygge på båden. Vi gik jo fra polartemperaturer til Sydhavsklima 🙂 og var slet ikke varmevant.

Efter en lille tur rundt på havnen og en ispind i solen, har vi ellers bare nydt det gode vejr. I morgen skal vi lige så tidligt op og så går turen til Sverige.

Egense

Oprindeligt var det planen at sejle til Anholt i dag, men synes at der var lige rigelig vind til 8 timers sejlads og vi var enige om at vente til tirsdag, med den etape.)

Hviledagen (for at bruge cykelsports termer) blev brugt af min mor – alias kahytspensionisten og jeg – til en lille færge- og indkøbstur til Hals. Den var nu en anelse kedelig, for åbenbart bruger Halserne (hedder de sådan?) på fest og ballade, for mange holder lukket om mandagen.
Vi fik dog set en Meny butik indefra og fik handlet lidt fødevarer, inden det igen gik retur med færgen.

Egense er en dejlig lille havn, med fine faciliteter, som vi foretrækker frem for Hals.

Skibshunden Max – Enehersker på Jawi

Max med kahytspensionisten Inga og en ny ven i Egense

Egense idyl

Egense idyl

Skibshunden er da ikke forkælet? Altid spændende hvilken ende man vågner op til 🙂