2016 Sommerferie i Jawi – Søndag 17.07.16

Limfjordsbroen

Sov godt til kl. 7:30 og dæksdrengen Jens, som også er kaptajn og i år er forfremmet fra 3. styrmand til 2. styrmand (1. styrmand er det fantastiske selvstyr han har monteret), havde hentet rundstykker til morgenkaffen.
Rustbankeren startede lystigt med bankeriet, endnu før vi var færdig med morgenkaffen. Sikkert en meget populær mand, hos naboerne.

Os af sted med kurs mod Egense.
Jernbanebroen åbnede kort tid efter vores ankomst til denne og så skulle vi igennem Limfjordsbroen….

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Den åbne jernbanebro 😉

Vi var der i god tid. Klokken var ca. 9:00, men åh……

Et andet skib kalder Limfjordsbroen for at høre hvornår den åbner – Svaret: “Bommene til bilerne kan ikke gå ned, motoren er i stykker. Måske kl. 10, hvis der kommer en elektriker. Jeg skal lige undersøge sagen.”
De der kender os ved, at netop som vi skulle sejle gennem samme bro i 2013 på vej hjem fra ferie, gik den helt i stykker. Vi måtte betale en ekstra sum penge for at få masten af Jawi og få den transporteret til Skudehavnen, hvor den igen blev sat på.

Så vi er ikke helt gode venner med Limfjordsbroen.

Vi lagde os ind til kaj og fik en hyggesludder med Gitte og Stig fra Bork, som tilfældigvis lagde til foran os.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Den degraderede 1. styrmand og deltidskok, samt skibshundetrøster og skribent Kirsten – ved kajen i Aalborg

Heldigvis gik det ikke så galt denne gang. 11:45 blev broen åbnet og et mylder af sejlskibe i alle størrelse sejlede hurtigt igennem

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Small Ships race for at komme først igennem

Vel ankommen til Egense og med aftensmad (levninger) på bordet, kunne vi igen slappe af, se vejrudsigten for de kommende dage og nyde solen – inden næste regnbyge.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

2016 Sommerferie i Jawi – Lørdag 16.07.16

Atter på farten.

I 2014 ville vi have sejlet til Sverige, men som beskrevet i tidligere indlæg, lykkedes det ikke. Kaptajnen faldt med skibshunden og brækkede armen. Der skete heldigvis ikke noget med hunden 🙂

Nu prøver vi så igen. Jens og kahytspensionisten Inga (svigermor) har sejlet Jawi til Løgstør ugen før. Kahytspenstionisten har i løbet af ugen, ageret skibsvagt, kaptajn, kok og dæksdreng.
Da vi så endelig fik ferie fredag den 15. hoppede vi glade ombord, fik habengut og mad stuvet af vejen og gjorde klar til at gå lørdag morgen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kaffe og kiks – så er alt godt!

Vi sejler af sted mod Aalborg og vil overnatte i Skudehavnen. Der har vi været før og kan godt li’ freden og roen der, i forhold til de andre tætpakkede Aalborgske marinaer.
Det var nu så som så med roen. En stålskibsejer havde valgt eftermiddagen til at få banket rust af skuden og en flok unge, livlige mænd, kom i stor motorbåd og havde en fest. Nå, det var nu helt ok. Rustbankeren holdt op efter aftensmaden og de unge mennesker morede sig bare herligt.
Da vi skulle sove, smed kahytspensionisten høreapparatet og vi andre proppede ørepropper i ørerne og så sov vi alle hele natten.

Smuk 3-mastet fra struer

Smuk 3-mastet fra struer

Lørdag den 16 april 2016

Så kom jawi i vandet igen, med vand både fra oven og fra neden. Så var det skønt at bedstemor havde varme boller og kaffe med 🙂

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tirsdag den 22. juli 2014

På havet igen

Tidligt næste morgen siger vi på gensyn til mor, svigermor, bedstemor, oldemor og pensionistkahytsjomfruen Inga og skibshunden Max, som kører ad landevejen hjem til Hvide Sande.

Vi andre rigger til og sammen med sejlbåden Mussi, tager vi afsked  med Thyborøn, der tager sig usædvanligt smuk ud, i den tidlige morgensol og med spejlblankt vand.

Tidlig morgen i Thyborøn

Tidlig morgen i Thyborøn

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Turen på havet gik helt uden problemer. Der kom lidt flere bølger på havet som dagen tog til, men stadig stille og rolige.

Sommer 2014

Ud på havet

Sommer 2014

Mussi

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Efter en rolig sejlads ankommer vi til Hvide Sande, ringer efter den tidligere besætning og især skibshunden tager i mod med store, våde velkomstkys

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi kommer gennem slusen og sejler om til Hvide Sande lystbådehavn. Mussi sejler videre til Bork Havn. Vi skal dog lige have en aftensmad og bad hos den dejlige pensionist og takke hende for dejligt og behageligt selskab på turen og for de mange opvaske hun har taget.

Dernæst vil vi overnatte i Jawi, inden vi sejler det sidste stykke hjem til Bork

Mandag den 21. juli 2014

Thyborøn

Der er noget specielt over Thyborøn havn. Måske er det blandingen af kæmpestore coastere, enorme fiskerbåde, mærkelige skibe fra mærkelige lande.
Lugten af fisk, hav og fjord.
Eller også er det de smukke røde bygninger, ved den inderste havn.

Jens og hans svigermor, tog turen over vand, mens jeg igen var den kørende. Vi havde gode pauser undervejs, så Max kunne snuse og lette ben.

I Thyborøn, udså jeg den perfekte plads til Jawi og jeg stod pænt og ventede, da de sejlede ind. I sidste øjeblik blev Jawi desværre overhalet af en stor tomastet hollænder. æv hvor skuffende, men samtidigt forståeligt. De var så store at de ikke kunne lægge sig hvor som helst, og pladsen var fin til dem.

Nå heldigvis havde jeg mødt Ib og han så vores mislykkede forsøg og løb om til den næste mulige plads og tog imod.

Vi aftalte så med Ib at vi skulle følges ned ad havet til Hvide Sande.

Da vi om aftenen gik til køjs, var det med tanken om, at det var turens sidste overnatning med hele besætningen ombord. Næste dag vil kahytspensionisten og skibsvandskrækshunden, tage bilen og køre til Hvide Sande.

Max som styrmandsaspirant

Max som styrmandsaspirant

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Søndag den 20. juli 2014

Vi vender så småt næsen hjemad

Søndag bestemmer vi os for lige så stille at vende næsen hjemad. Skibshunden får lov at være landkrabbe for en stund, og kører med mig i bilen til næste destination. Vi skal jo have bilen med os på resten af turen.

De gæve søfolk kaptajnen og pensionistkahytsjomfruen, tager så sejlturen og sætter stævnen mod Gyldendal.

Gyldendal er en af de havne vi ikke får har lagt til i, så det var spændende at se, hvordan der ville være.

Køreturen i det danske sommerlandskab var hyggelig, men der er da virkelig gået inflation i loppemarkeder. Jeg så nok de første 10-20 stykker på strækningen, lige fra “et bods loppemarked” til “store flot opreklamerede byens årlige begivenhedsloppemarked”.

Jeg kan godt lide loppemarkeder og genbrug. I en verden af brug og smid væk, er det dejligt at se at genbrugstanken har fået et opsving. Nå jeg besøgte dog ikke nogen på turen, men handlede lidt ind til aftensmaden.

Gyldendal er en dejlig og rolig lille havn.

Gyldendal og maxSolnedgang ved Gyldendal

Lørdag den 19. Juli 2014

Løgstør

Løgstør nye hoppepuder smukt lavet

Vi hygger i Løgstør

Vi bliver en dag mere i Løgstør.

Mens Jens og skibshunden, slapper af og kommer til hægterne, går skibspensionisten og jeg på shopping. Vi skal tjekke genbrugsbutikker bare for at se hvad de har.

Uden at købe det helt store, vender vi tilbage til Jawi. Vejret er pragtfuldt og vi griller til aftensmad.

Sådan skal en sommeraftensmenu behandles 🙂

Fredag 18. juli

Et uheld kommer sjældent alene….

Underligt at side bag rattet, efter adskillige dage i båden, men turen går mod Randers. Vi tager skibshunden med, men efterlader den dejlig kahytspensionist, som så vil jævne skidtet lidt på Jawi – dejligt!!

Mens Jens er inde på sygehuset og blive tjekket, venter Max og jeg udenfor. Det er meget varmt og der findes ikke en bænk vi kan slå os ned på. Mærkeligt!

Noget af ventetiden blev brugt til at ringe til Toyota i Randers. Der havde pludselig været en mærkelig lyd under bilen (jeg havde ikke kørt nogen eller noget over) og fra at kunne dreje rattet med lillefingeren, skulle jeg nu bruge både arme og ben (næsten) for at kunne svinge til højre og venstre. Jeg fik at vide at vi bare skulle komme, når Jens var færdig på sygehuset.

Heldigvis ser det ud til at armen vokser korrekt sammen og Jens bliver lukket ud med besked om, at blive kontrolleret ved egen læge om en 4 ugers tid.

Hos Toyota – husk det er nu fredag over middag – bliver vi taget godt i mod og Yaris’en kommer straks ind og bliver tjekket. Det er kileremmen til servostyringen. Med en kop gratis kaffe, sidder vi i en times tid og venter i skyggen under et lille myrefyldt træ.
En lille tudse fattigere, kører vi videre. Der skal handles lidt inden vi kører tilbage til Løgstør.

Vi finder en Kvickly og sætter kursen mod den. Yaris’en begynder højlydt at klage sig, piber og hyler. Jens mener det stadig er kileremmen. Jeg smutter hurtigt ind og handler og Jens ringer tilbage til værkstedet. Der er optaget – men så er der sikkert stadigt åbent.
Tilbage på værkstedet, hvor der fejes og skrubbes, nogle spiser is og hele stedet er i weekendhumør, er Jens og mekanikeren ikke helt enige om årsagen til hyleriet. Endnu en gang køres bilen ind på liften. Det viste sig at årsagen var hverken hvad Jens eller mekanikeren troede. Mekanikeren havde simpelthen ikke fået fjernet alt fra den gamle kilerem, så nu løb den nye helt skævt.
Mekanikeren undskyldte og forlangte ingen penge, men tilbyd os heller ikke en is som kompensation for endnu en ventetid.

På vej tilbage synes jeg virkeligt jeg havde fortjent et stop i Haverslev. Jeg havde trods alt brugt det meste af dagen på at vente. Heldigvis i godt selskab med skibshunden.
www.gavl-huset.dk er et af de fedeste hobbybutikker jeg har set. Et besøg værd 🙂

Tilbage i Løgstør kunne vi følge en nordmand, der var kommet lidt uden for sejlrenden og løbet på grund (kom dog selv fri igen) og en gammel fiskekutter, som et par af havnens originaler havde fået listet ud af havnen, men som egentlig ikke kunne sejle og derfor drev med østenvinden. Det skete vist af og til og havnefogeden gad ikke mere at gøre noget ved det. Et par barmhjertige personer i en lille pram, sejlede dog ud og hentede dem ind, inden det blev mørkt.

Igen spilles solen ned. Denne gang dog kun en serie af smukke melodier.

Løgstør

Løgstør

Sommer

Løgstør

Sommer

Løgstør