Vi vender så småt næsen hjemad

Søndag bestemmer vi os for lige så stille at vende næsen hjemad. Skibshunden får lov at være landkrabbe for en stund, og kører med mig i bilen til næste destination. Vi skal jo have bilen med os på resten af turen.

De gæve søfolk kaptajnen og pensionistkahytsjomfruen, tager så sejlturen og sætter stævnen mod Gyldendal.

Gyldendal er en af de havne vi ikke får har lagt til i, så det var spændende at se, hvordan der ville være.

Køreturen i det danske sommerlandskab var hyggelig, men der er da virkelig gået inflation i loppemarkeder. Jeg så nok de første 10-20 stykker på strækningen, lige fra “et bods loppemarked” til “store flot opreklamerede byens årlige begivenhedsloppemarked”.

Jeg kan godt lide loppemarkeder og genbrug. I en verden af brug og smid væk, er det dejligt at se at genbrugstanken har fået et opsving. Nå jeg besøgte dog ikke nogen på turen, men handlede lidt ind til aftensmaden.

Gyldendal er en dejlig og rolig lille havn.

Løgstør nye hoppepuder smukt lavet

Vi hygger i Løgstør

Vi bliver en dag mere i Løgstør.

Mens Jens og skibshunden, slapper af og kommer til hægterne, går skibspensionisten og jeg på shopping. Vi skal tjekke genbrugsbutikker bare for at se hvad de har.

Uden at købe det helt store, vender vi tilbage til Jawi. Vejret er pragtfuldt og vi griller til aftensmad.

Sådan skal en sommeraftensmenu behandles 🙂

Et uheld kommer sjældent alene….

Underligt at side bag rattet, efter adskillige dage i båden, men turen går mod Randers. Vi tager skibshunden med, men efterlader den dejlig kahytspensionist, som så vil jævne skidtet lidt på Jawi – dejligt!!

Mens Jens er inde på sygehuset og blive tjekket, venter Max og jeg udenfor. Det er meget varmt og der findes ikke en bænk vi kan slå os ned på. Mærkeligt!

Noget af ventetiden blev brugt til at ringe til Toyota i Randers. Der havde pludselig været en mærkelig lyd under bilen (jeg havde ikke kørt nogen eller noget over) og fra at kunne dreje rattet med lillefingeren, skulle jeg nu bruge både arme og ben (næsten) for at kunne svinge til højre og venstre. Jeg fik at vide at vi bare skulle komme, når Jens var færdig på sygehuset.

Heldigvis ser det ud til at armen vokser korrekt sammen og Jens bliver lukket ud med besked om, at blive kontrolleret ved egen læge om en 4 ugers tid.

Hos Toyota – husk det er nu fredag over middag – bliver vi taget godt i mod og Yaris’en kommer straks ind og bliver tjekket. Det er kileremmen til servostyringen. Med en kop gratis kaffe, sidder vi i en times tid og venter i skyggen under et lille myrefyldt træ.
En lille tudse fattigere, kører vi videre. Der skal handles lidt inden vi kører tilbage til Løgstør.

Vi finder en Kvickly og sætter kursen mod den. Yaris’en begynder højlydt at klage sig, piber og hyler. Jens mener det stadig er kileremmen. Jeg smutter hurtigt ind og handler og Jens ringer tilbage til værkstedet. Der er optaget – men så er der sikkert stadigt åbent.
Tilbage på værkstedet, hvor der fejes og skrubbes, nogle spiser is og hele stedet er i weekendhumør, er Jens og mekanikeren ikke helt enige om årsagen til hyleriet. Endnu en gang køres bilen ind på liften. Det viste sig at årsagen var hverken hvad Jens eller mekanikeren troede. Mekanikeren havde simpelthen ikke fået fjernet alt fra den gamle kilerem, så nu løb den nye helt skævt.
Mekanikeren undskyldte og forlangte ingen penge, men tilbyd os heller ikke en is som kompensation for endnu en ventetid.

På vej tilbage synes jeg virkeligt jeg havde fortjent et stop i Haverslev. Jeg havde trods alt brugt det meste af dagen på at vente. Heldigvis i godt selskab med skibshunden.
www.gavl-huset.dk er et af de fedeste hobbybutikker jeg har set. Et besøg værd 🙂

Tilbage i Løgstør kunne vi følge en nordmand, der var kommet lidt uden for sejlrenden og løbet på grund (kom dog selv fri igen) og en gammel fiskekutter, som et par af havnens originaler havde fået listet ud af havnen, men som egentlig ikke kunne sejle og derfor drev med østenvinden. Det skete vist af og til og havnefogeden gad ikke mere at gøre noget ved det. Et par barmhjertige personer i en lille pram, sejlede dog ud og hentede dem ind, inden det blev mørkt.

Igen spilles solen ned. Denne gang dog kun en serie af smukke melodier.

Løgstør

Løgstør

Løgstør

Løgstør endnu en gang…

Vi startede jo ferien i Løgstør, hvor kahytspensionisten ventede på os, efter at have holdt ferie i Jawi en uges tid. Det betød også at vi havde en bil holdende i Løgstør. Det er jo ganske smart, når nu den uheldige dæksdreng, skulle til kontrol med sin brækkede arm, på Randers Sygehus.

Så, kl. 7.55 afgang fra Hals. Efter en rolig sejlads gennem Ã…lborg, hvor begge broer stadig kunne åbne, lagde vi til kaj i Løgstør kl. ca 15.30. Lige sent nok, da der som regel er startet på 2. og 3. lag, i den gamle kanal på dette  tidspunkt.
Heldigvis er det kun armen og ikke hovedet der er noget galt med hos kaptajnen (dæksdrengen) og vi lagde kreativt til, alleryderst, men stadig mod træbroen, ud mod fjorden. Dvs. Stævnen lige kunne kysse broen og agterenden stak kun en anelse for langt ud. Det var nemt at få både skibshund og besætning i land, og så havde vi egen bord og bænk, lige ved siden af.

Skibshunden skulle straks ud at læse aviser og lette ben. Der var en del aviser fra sidst vi var der, som kunne genkendes. F.eks. ville han gerne ned ad den trappe, vi gik ned ad sidste gang. Da det stod på, mædte vi min (Kirstens) gamle chef 0g tidligere Targa 96 sejler Knud Kokholm. Det gav nogle lange snakke.

Om aftenen var der levende musik på havnen. Et band med musik fra da far var dreng og med sangere der ind imellem ramte tonerne og som var vældigt asynkrone.

Desuden blev vi også spillet til køjs. Den smukke tradition der efterhånden er i flere havne, hvor solen spilles ned med trompet. Først blev der spillet nogle musikstykker, så blev der holdt en pause, inden der blev spillet endnu et par smukke melodier. Det var det – smukt.  Men nej – efter en længere pause, blev der spillet yderligere et par melodier. Om trompetisten havde dårlig kortidshukommelse og havde glemt han var færdig, eller om der var et par snapse inden for vesten, ved vi ikke, men efter 3. seance var det slut 🙂

Skyerne trækker til

Vil det mon regne?

Nej, det holder tørvejr i Løgstør

Man skal vel være lidt VAKS Max

Gade op og gade ned….

Havnefogeden havde ikke overdrevet, da han fortalte at der ville være et kæmpe kræmmermarked i Hals.
Det var som om hvert eneste hus i byen, havde sin egen bod. Alt fra hjemmelavet marmelade til hundevansk, bøger, gammelt tøj og ting der havde stået på loftet eller i kælderen i årevis. Ungernes legetøjsbiler, spil, bamser og dukker – alt var til salg. Gade op og gade ned….

Jeg kiggede lidt på et knivsæt til 100 kr. der fristede temmelig meget. Knivene på Jawi, kunne efterhånden knap nok skære smørret i skiver.
Heldigvis lod jeg dem ligge, for et par dage efter købte jeg et sæt helt magen til i Lidl for kr 49,95. Gad vide om kræmmeren havde tømt den lokale Lidl 🙂

Det er hårdt at være på kræmmermarked

Godt med et par gode ben

Sikken voldsom trængsel…

Hvis vi lagde tæt i øster Hurup, ved jeg næsten ikke hvad vi skal kalde det i Hals.

Adskillige både sejlede om kap i det sidste stykke Kattekat, også fordi vi ville nå ind, inden en stor containerskib, der kom sejlende agter, indhentede os.

Vi nåede i havn lige på det rette tidspunkt. Vi fik den absolutte sidste kajplads. Der efter var det lag på lag. På et tidspunkt var der 4 store sejlbåde uden på os, danskere, svenskere og nordmænd. Heldigvis lagde de spring ind, så vi ikke blev fuldstændigt kværnet til glasfiberstøv.

Lag på lag i Hals

Hals

Tætpakket i Hals

Efter at have talt med havnefogeden, fandt vi ud af at der ville være et kæmpe kræmmermarked dagen efter. Vi bestemte os for at vi ville ligger over dagen efter, så vi kunne se det.

Den vandskrække pirathund!

Max er en Coton de Tulear også kaldet bomuldshund og hans race stammer oprindeligt fra Madagaskar. Der var de i tidernes morgen rottefængere ombord på piratskibende. Det ved Max bare ikke.
Han bryder sig bestemt ikke om at sejle. Slet ikke når det gynger, som vi havde lidt af fra Hadsund til øster Hurup. Han har rent faktisk også svømmehud mellem tæerne.

Vi havde på forhånd hørt at der kunne være lidt trængsel i øster Hurup. Det passede! Især nordmændene og svenskerne synes godt om den. Vi måtte lægge os midlertidigt uden på en stor motorbåd.

Heldigvis lå der en mindre båd inde i et hjørne og da ingen af de store kunne komme der ind og da der også var rimeligt lavvandet, fik vi pladsen. Der var dog temmelig meget flytten rundt på diverse både, inden vi kom på plads.

Dæksdrengen – den oprindelige, hentede nye forsyninger af drikkevarer, med trækvogn. Skibshunden fik også en tur.

Max i trækvogn

En rigtig dejlig solnedgang hilste os godnat.

Solnedgang i øster Hurup

Regn, regn, regn!

Det startede med lidt små drypperi fra morgenstunden. Damerne tog regnfrakke og paraplyerne med og gik ned i byen for at handle. Vi satsede på at kunne finde en butik, der trods søndag havde åben. Det gjorde vi. Fik handlet og gik turen tilbage i næsten tørvejr. så tog det fart og en overgang stod det ned i stænger. Der er en hvis hygge ved at høre regnen tromme på cockpittets telttag, men i længden bliver det lidt træls, sagt på godt jysk.

Ret meget andet skete der vist ikke den dag 🙂

Dovne hund!
Hvorfor stå op når man ligger lunt og godt under fars dyne

Så træt

De kom listende om natten!

Vågnede op til endnu en dag og den friske luft, blandet med duften af friture og de hårdt arbejdende grill pigers frustrationer.

Mariager

Der havde været hærværk om natten. Ikke hos os, men lige ved siden af os og vi havde intet hørt. Godt nok hører den yndige kahytspensionist intet, når hun tager lydforstærkerne ud af øregangene. Jeg hører intet, da jeg propper lydisolerende skumgummidimser i mine, for ikke at ligge vågen til gemalens meget tunge og yderst larmende ind- og udåndinger. Gemalen er solidarisk og propper derfor også ørepropper i sine ører. Han påstår godt nok at jeg snorker, men den tror jeg ikke på 😉 – altså vi havde absolut intet hørt.

Hærværkspersonerne havde proppet sekundlim i alle nøglehullerne. De havde afbrudt både vand og elektricitet. Hvem i alverden har fornøjelse ud af at gøre dette? Der blev ringet efter både låsesmed og elektriker. De dygtige piger knoklede på og snart havde de igen gang i butikken. Disse piger kommer bestemt ikke sovende til deres løn.

Jens og jeg overlod Jawi og Max til bedstemor og tog ind for at se saltsyderiet. Det var da meget interessant og havde vi nu villet have et saltbad, havde de sikkert været pengene værd. Jeg synes de burde dele entreen op i dem der vil saltbade og dem der bare vil se udstillingen. Nå men vi fik købt nogle yderst velsmagende og krydrede sydesalte, som allerede er afprøvet i kabyssen.

Saltsyderiet Mariager

Meget smuk fender

Da vi kom tilbage til Jawi, besluttede vi os til at forlade Mariager og sætte kursen mod Hadsund. Vi ville ikke risikere at de før omtalte hærværkspersoner, ville finde det mere spændende at gøre grimme ting mod Jawi.

Hvad har du bedstemor? Er det noget til mig?

Ja – det var det vist!

I Hadsund Lystbådehavn fik vi en dejlig plads og Kahytspensionisten hentede straks “tag selv og læg pengene i kassen – vi stoler på dig” is. Det var ikke så tosset i den varme.
Efterfølgende fik vi vasket og tørret 4 maskinfulde vasketøj. Så slap vi for at vende trusserne.