Endelig kurs mod Veddelev – 16. August 2023

af | 19. august 2023 | Generelt | 0 Kommentarer

Inden vi tog hjemmefra havde vi besluttet at sidste destination, før Jawi atter sætter stevnen tilbage mod Jylland, skulle være Veddelev Havn.

Der kunne vi nemlig mødes med de to dejlige mennesker Gitte Ejlertsen og Randi Eller.

På vej ud af Hundested Havn. Mon der stadig håb for denne?

Da vi kom til Kronprins Frederiks Bro i Roskilde Fjord, måtte vi vente lidt før broen lukkede op. Det betød at vi satte farten helt ned og gladelig troede den lille letmatros at nu var vi i havn og han kunne komme i land og lette ben. Der blev han skuffet og blev straks kommanderet på plads. Ingen spankulere på dækket for firbenede under sejladsen.

 

Går den ikke snart op den bro?

 

Med udsigt til Roskilde Domkirke i det fjerne, nærmer vi os Veddelev

Gitte stod og tog mod os i havnen med et stort smil og kæmpe knus. Hun havde fulgt os på Marinetraffick og kunne se hvor vi var.

Senere stødt Randi til og efter masser af snak, kaffe og et glas hvidvin på Jawi og et kig på Gittes båd, tog vi hjem til Gitte, hvor Randi og Gitte lavede det lækreste aftensmad. Mmmmm 🙂

Vi havde så travlt med at snakke, hygge og grine, at vi helt glemte at tage fotos undervejs.

Den smukke aftenhimmel i Veddelev, blev taget lige efter at Randi og Gitte havde kørt os tilbage til havnen.

Tusind tak for en dejlig eftermiddag og aften Gitte og Randi  <3 <3

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *