Løgstør dejlige Løgstør
Efter at bedstemor og Jens havde fået en god lang nattesøvn, i den meget fredelige havn ved Oddesundbroen, tog de turen til Løgstør på 6 timer. De havde talt om Glyngøre, men bestemte sig så for at det skulle være Løgstør i stedet.
Jens ringede til mig og sagde at nu var de ankommet. Jeg skyndte mig at pakke bilen og Max og startede så Auris’en. Vi skulle jo hente Jens, da der var endnu en uge til ferien. Max og jeg kunne så få en lille forsmag på ferien med en enkelt overnatning. Max blev lidt køresyg undervejs, og vi måtte stoppe og fortage en mindre rengøring af bilen.
Kl. 18.30 hoppede vi om bord og nød havfarernes selskab. Især skibshunden Max var lykkelig for at se sin “far”. Bedstemor fik også nogle enkelte begejstringsslik. Max – bomuldshunden, med åbenbart meget stærke hyrdegener, havde nu familien samlet igen.
0 kommentarer