Knæk og Bræk….
Er et udtryk der anvendes i skuespillerverdenen, når man ønsker nogen held og lykke.
Da vi stod op mandag morgen, vidste vi ikke hvad dagen ville bringe.
Efter at have kigget på adskillige vejrudsigter, besluttede kaptajnen sig for at udsætte Sverigesturen en enkelt dag. Vi skulle have en dase dag på Anholt.
Kahytspensionisten, skibshunden og jeg gik en tur langs øst stranden, men inden vi nåede ret langt begyndte det at regne lidt. Nå det stoppede sikkert snart. Det gjorde det, men kort tid efter regnede det kraftigt og vi blev godt våde.
Vi gik tilbage på Jawi, og fik et ordentligt knald – et tordenskrald der fik Max til at hoppe og der efter ryste af skræk.
Damerne hyggede sig med kortspil, mens regnen trommede på taget. Herrerne fik sig en lille lur imens. Da regnen stilnede af trængte skibshunden til at lette ben, så dæksdrengen Jens tog ham under armen for at bære han ned at trappestigen, da stævnen stak et godt stykke op over flydebroen. I mens skulle vi to andre lave frokost. Om det var regnglatte trin eller stigen der skred, vides ikke med 100% sikkerhed, men der lød et brag for ude.
En klagende mand der holdt om sin arm og en betuttet hund der sad og så undrende ud, samt en væltet stige, var det syn der mødte mig, da jeg skyndte mig for ud.
Nå men skibsdrengen afslog al hjælp, der skulle tisses. Til ilende sejlere og jeg kiggede bekymrede efter dem, da de fortsatte hen ad broen.
Senere da de vendte tilbage, kunne jeg se at armen så meget mærkelig ud. Jens indrømmede at det gjorde lidt ondt, men nu ville han have sin frokost.
Jeg fik så ringet til ø lægen, som bad os komme så han kunne kigge på den. Da der var rigeligt langt at gå, ringede vi efter Anholts eneste taxa. Denne blev kørt af en turist, da den lokale taxadame var på fastlandet og få lavet en rodbehandling. Prisen for den tur var 75 kr. pr. person, uanset turens længde.
Lægen undersøgte armen og konstaterede, at der var nok noget brækket, men den skulle naturligvis røntgen fotograferes.
Det havde han ikke udstyr til. Den flinke læge kørte os der efter tilbage til havnen, han skulle alligevel kigge efter en pakke, der skulle komme fra fastlandet.
Inden da havde han lavet en rekvisition til Sundhedshuset i Grenå. Dvs. Jens skulle med færgen kl. 8 tirsdag morgen, styrte med en taxa fra havnen og der til. Sige at han kom fra Anholt, så ville han komme forrest i rækken, så hvis han var heldig og det bare var en forstuvning, kunne nå den eneste færge retur, kl. 13.00. Det skal lige siges at færgen der sejler kl. 8, først er i Grenå kl. 11.00.
Stakkels kaptajn – han får nok en lang nat
0 kommentarer