i vand
Ny Jawi
log på jawi
Vi var på Årø og sætte vores gamle båd i vandet
Den havde fået nyt navn FREJA ll SÆBY, vi fik også en sejltur, tilbage til Fåborg ( log stod på 8657 )
Nyt hjem
JaWi er til salg nu
JAWI ER BLEVET SOLGT
Sejlbâd JAWI B-31 nr. 1011 (31 fod). årgang 1976. Glasfiberskrog.
Bredde 2,76 m længde 9,34 m Dybde 1,80 m
Motor YANMAR 1GM10 top renoveret dieselmotor.
Sejl Ny mast, nyere storsejl med gennemgående sejlpinde, nyere Genua, stormfok, spilerstage, agterstagsstrammer, Tyskerskødning, bompressening.
Instrumentering/Lanterner
Ny vandtæt VHF med DSC (Digital Selective Caller), 70 kanaler, ATIS (Automatic Transmit Identification System), ekstra højtaler, GPS Garmin 162 søkortplotter med Blue Chart CD Atlantic dækker fra Karlskrona i Sydsverige til Holland, Ekkolod Garmin Fishfinder 140, vindmåler kombineret med log + ekstra log, krængningsmåler, Vindex med lys, radarreflektor, TV antenne med forstærker, toplanterner, agter og for lanterner, ankerlys.
Kahyt/indretning
4 sovepladser, salon med side sofaer og sammenklappeligt bord, køkken med spritkomfur, nedbyget køleboks (Supercool), pantryvask med trykvand, kortbord, toilet/garderoberum, håndvask med trykvand, ny lakeret mahogni indretning lavet af møbelsnedker, vægspots + hyggebelysning med lysdæmpere.
Cockpit
Ratstyring, afmonterbare rælingssiddepladser, sammenklappelig flytbar cockpitbord, sprayhood, to kistebænke.
Sikkerhed
Ildslukker, hestesko redningskrans med nødlys, 4 stk. selvoppustelige redningsveste (voksne), 2 stk. børneveste (lille+ mellemstørrelse), redningsflåde (ikke godkendt).
Tilbehør
Bådvogn (specialbygget til B31), vinterpressening, anker, ankerkæde, fortøjninger, fendere, flagstang med nyt flag, bådshage, diverse papirssøkort, ur/barometer i messing, ny kompaskikkert, grill, TV.
Kan indgå i handlen
2 stk. foldecykler, ny Traveller petroleumslampe (400 Watt varme), dæksluge, køkkenudstyr (ny kedel, bageform til spritkomfur, tallerkener, bestik m.m.) .
Beskrivelse
Meget velsejlende båd. Går fint på let vind og er meget stabil i hård sø.
Tørt cockpit. Bygget til ekstreme vejr forhold. God ståhøjde i kahytten.
Båden er gennemrenoveret i 2006, med nænsomt hensyn til det oprindelige interieur.
PRIS 137500 Dkr MVH Jens Kr Ladefoged
25 April 2008 Log
Loggen står på 8533. Det vil sige at vi har sejlet 394 sømil efter loggen. Men efter GPS har vi sejlet 445 sømil Det vil sige at loggen har sat fast noget af tiden
24 April 2008 Vand under kølen
Efter at blevet pudset og poleret, er JaWi igen klar til at blive sat i vandet. Alt forløb lige efter bogen, alt var tæt, alt passede bare så det er dejlig
10 August JaWi bliver liggende i Lemvig
Fik vasket op og gjort sejlklar. Meningen var at vi ville sejle til Tyborøn og overnatte der og så dagen efter gå på havet og ned langs Vestkysten, men da vi kom til Nissum Bredning, blæste det langt mere end de 5m/sek vejrudsigten forudsagde, så vi gik ind i Lemvig. Der besluttede vi os for ( efter at have set vejudsigten for de næste dage ) at pakke sammen og tage hjem. Båden lod vi ligge i Lemvig, hvor den så må vente på bedre vejr. I Lemvig mødte vi endnu et par med B31, som spurgte om de måtte se vores og som inviterede os til at se deres. Der er nu noget specielt mellem B31 sejlere, måske fordi vi ikke er så mange.
9 August 2007 Inger og Jacob
8 August 2007 Kusine Conny
I dag vil vi sejle til Gyldendal, men bestemmer os i stedet for at sejle til Struer, da Jens kr kusine Conny inviterer os på aftensmad. Vi får en god plads i havnen i Struer og snart efter kommer en anden B31 og fortøjer ved siden af os. Det viser sig at parret Mona og Peter ( der har haft deres B31 fra ny – ca 30 år ) kender vores båd og dem der lavede den, så de kan fortælle rigtig meget om den. Fik vasket en masse vasketøj i havnens møntvask – dejligt!