Stegende varmt…
26 grader, minimum vind.
I dag handler det om skygge og masser af væske.
Skibshunden gisper i varmen og jeg har lyst til at afkøle ham med koldt vand. Men vand og Max er to uforenelige masser, så vi anvender kun konceptet vand og hund, når han er så “stinky” at det kræver et bad. Ellers er vand kun til indvortes brug.
Vi får ny nabo til styrbord og jeg begynder straks at charme med ham. Han er ualmindelig lækker og sender søde smil tilbage til mig.
Om aftenen begynder temperaturen at falde lidt og vi sidder og lytter til musik. En “sing along” sanger går sit bedste for at sætte nyt liv i gamle travere, men har ikke altid styr på teksten. Han er indledning til Løgstør Muslingefestival, som starter i morgen.
0 kommentarer